Kantatekoncert juni 2021
Anmeldelse H-MOL MESSE
6. april 2025
Musikken, der løfter over tid og sted
Påfaldende er det, at vi som mennesker indimellem kan have en følelse af ikke rigtigt at høre til nogen steder. Verden er kompleks, uforudsigelig og uoverskuelig. Hvis vi mangler tilknytning og sammenhængskraft i vores tidsalder, kunne kirkerummets musik så ikke være et godt sted at mødes?
Noget tyder på det, for vi mennesker valfarter til den sakrale musik i forbindelse med de kirkelige højtider. Især jul og nu snart påske. I Aarhus står Aarhus Bach-Selskab som garant for, at man igen og igen kan mødes i rammer, hvor indholdet er det væsentlige. Her tages både kunsten og publikum seriøst. Ingen skal sige noget sjovt. Stærkt befriende!
Søndag aften gik det løs i en udsolgt Vor Frue Kirke med Bachs h-mol-messe. Arrangørerne skal have cadeau for at give tilhørerne en kyndig indvielse til en musikverden, der jo ikke åbner sig selv. Der synges på latin. Ja, men oversættelse findes selvfølgelig i det appetitlige trykte programhæfte. Bach skrev normalt musik til det lutherske Leipzig, men messen som hovedgenre hører jo til i den katolske kirke.
Den velsyngende vokalgruppe Concert Clemens og dirigenten Carsten Seyer-Hansen har været sammen siden etableringen i 1997. Der er tale om tillid begge veje mellem dirigent og kor, og det er påkrævet i h-mol-messen. Et velvoksent korværk med massive krav til både dirigent og sangere. Dirigenten er på koncentreret arbejde i to sammenhængende timer. Der er ikke plads til nogen form for vaklen, hvilket man heller ikke oplever.
Også Concert Clemens’ standard er tårnhøj. Det formår at fastholde den koriske intensitet og bevæger sig lige ubesværet på alle dynamiske niveauer og i alle satstyper. Undertegnede havde på forhånd udvalgt bestemte fikspunkter i værket, der skulle holdes særligt øje med. Et af dem var den underskønne korsfæstelsessats ”Crucifixus” i Credo-delen. Bach arbejder her rent satsteknisk med en ubrudt vekslen mellem dissonans og konsonans – spænding og afspænding. Hvis hans kunstneriske intention skal forløses, kræver det en disciplineret ro hos udøverne, og det var der her. Også det tilknyttede Aarhus Bach-Orkester havde en god aften.
Violinisten Signe Madsen fremstod som en fin leder af orkestret og som en rigtig god solistog alle pladser i ensemblet var besat med dygtige folk. De fire sangsolister benyttedes i forskellig udstrækning. For eksempel var tenor og bas hver især kun med i to ud af i alt 24 satser. Sopranen Sofie Lind gik rigtig godt igennem. Stemmen var kraftfuld og prægnant.
Mest overbevisende stod mezzosopranen Sophie Haagen. Hun udfoldede undervejs et klangunivers af en anden verden. I værkets næstsidste arie-sats, ”Agnus Dei”, tillige med en magisk rytmisk fællesforståelse med medspillerne. Det blev et gyldent øjeblik på en aften, hvor der var fokus på indhold og sammenhængskraft.
Eigil Leander Laursen
Klik for at forstørre
Klik for at forstørre
Klik for at forstørre
Klik for at forstørre
Klik for at forstørre
Klik for at forstørre