Efter en opførelse af Matthæuspassionen i Aarhus Domkirke foråret 1988, opstod den idé at danne en forening, der skulle påtage sig at bringe musik af Johann Sebastian Bach til opførelse i Aarhus - i særdeleshed hans sjældent spillede værker som f.eks. de flere end 200 kantater. Aarhus Bach-Selskab blev endeligt stiftet 18. januar 1990, efter at bestyrelsen i egenskab af "Komitéen til stiftelse af Aarhus Bach-Selskab" i et års tid havde arrangeret et antal koncerter.
Siden da har Selskabet arrangeret fremførelser af alle Bachs store vokalværker incl. mere end 60 af kantaterne, samt af orgelværker, fløjtesonaterne, cellosuiterne og instrumentalkoncerterne, foruden musik af Bachs samtidige - ialt mere end 150 koncerter.
Bachselskabets grundlæggere i 1988-89:
Sven Munksgaard Kruse, Thorkild Dalsgaard, Merete Ankjær, Per Rasmussen og Mogens Svane.
Umiddelbart herefter indtrådte Knud Svendsen i bestyrelsen.
Bliv medlem af Bachselskabet
Aarhus Bach-Selskab blev stiftet i 1990 og har siden arrangeret mere end 175 koncerter.
Du kan her på siden bl.a. se lidt om, hvilke koncerter Selskabet har arrangeret de senere år.
Hvis du også har en passion for Bachs musik og ønsker at bidrage til koncerter med "levende" musik, er du hjerteligt velkommen til at melde dig ind i Bach-Selskabet.
Det koster 125 kr. årligt for enkeltmedlemmer og 200 kr. for par. Som medlem får man rabat på koncertbilletter til Bachselskabets koncerter.
Desuden får man 3-4 gange om året et nyhedsbrev om kommende aktiviteter og har mulighed for at deltage i foreningens årlige generalforsamling.
Henvendelse om medlemsskab og billetbestilling til kasserer
Poul Guldbæk Olesen
Aarhus Bach-Selskab er en koncertforening med det formål at fremme kendskabet til - og opføre musik af - Johann Sebastian Bach (1685-1750) og hans samtidige. Aarhus Bach-Selskab blev stiftet i 1990 og kunne således i 2020 fejre 30 års jubilæum som
aktiv koncertarrangør, der formidler kærlighed til Bachs musik og tilbyder det århusianske publikum koncerter af høj, professionel kvalitet.
Siden begyndelsen er det blevet til mere end 150 koncerter. Bachs oratorier og passioner: H-mol messen og Johannespassionen i Aarhus Domkirke i 2015 og -17 med den tyske kontratenor-stjerne Andreas Scholl som solist og Matthæuspassionen senest i 2018. Desuden en lang række koncerter med orkester- og kammermusik foruden mange af de mindre kendte kantater.
Bach-Selskabet opfører 2020-23 Bachs 6 værker for soloviolin, solocello samt orgel-triosonater i koncertrækken "J.S. Bach og tallet 6" - klik herunder og se nærmere







